Status på byggeri nabogrund

Af: Jan Christensen, Kornelhegnet 8. (22. juni 2011)

I går på mødet i Byrådet under punkt 16 var det foreliggende lokalplanforslag 2.25.2 samt tillæg nr. 5 til kommuneplanen for det konkrete byggeri på den ene fjerde-del af området vest for Halland Boulevard på dagsordenen.

I høringsperioden havde jeg på vegne af Beboergruppen Torstorp udarbejdet en række indsigelser mod de foreliggende planer og sendt dem til kommunen.

I vedhæftede kan I se deres svar på nogle af de ting jeg havde påpeget i de foreliggende planer.

Desværre lader det ikke til at der er et eneste af punkterne der vil blive taget højde for i den endelige udformning af lokalplanen selv om jeg endnu ikke har set referatet fra mødet i går.

Som et sidste forsøg på at få ændret bare noget i forslaget skrev jeg en mail i mandags til Borgmester Michael Ziegler og viceborgmesteren Nadeem Farouq da jeg har et godt forhold til dem begge to og bad dem om endnu engang at se på vores indsigelser og tilrettet de foreliggende planer da vi jo gerne fortsat vil kunne forblive boende her i området uden mere larm end hvad der er i forvejen.
Jeg har pt. ikke hørt noget fra dem, men afventer som sagt referatet fra mødet i går for at se den endelige vedtagelse.
Referatet bliver publiceret her en af de nærmeste dage.
http://www.htk.dk/Byraad/Dagsordener_og_referater/Byraadet.aspx

Men hvorom alting er kan I godt forberede jer på at de begynder at bygge på arealet foran GLS i hjørnet ud mod Sydvej i den nærmeste fremtid.

Samtidig har vi en løbende dialog med kommunen sammen med primært Sønderby Ejerlaug omkring trafikken på Sydvej.
Jeg har ligeledes vedhæftet det seneste skriv med diverse bilag til kommunen.

Som I måske har læst i lokalsprøjten så snakker de nu om åbning af Copenhagen Markets i 2014, men uanset hvad vil de kommende byggerier give en voldsom belastning på Sydvej med dertil hørende støj som vi pt. kæmper for at få fjernet og hvis ikke det er muligt så få dæmpet mest muligt, men det skal jeg nok skrive mere om når der er nyt.

God sommer herfra

Jan/K8

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.