Nyhedsbrev / Formandens beretning 2014

Hermed en årsberetning og en række korte orienteringer fra bestyrelsen i Vesterby Ejerlaug.

Generalforsamling

Der er generalforsamling i Vesterby Ejerlaug d. 21. april kl. 19.00 på Blommehegnet 7. Alle parceller på Blommehegnet og Kornelhegnet er velkomne til at sende en repræsentant.

Dagsorden med bilag er vedlagt dette nyhedsbrev, ligesom de er tilgængelige på her på siden.

På generalforsamlingen skal der bl.a. vælges bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen opfordrer alle til at overveje at påtage sig hvervet for en periode. Interesserede er velkomne til at tage fat i et af de nuværende bestyrelsesmedlemmer inden generalforsamlingen for at høre hvad det indebærer.

Bemærk: Emner som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes til bestyrelsen@vesterbyejerlaug.dk senest d. 7. april.

Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Generalforsamling 2015 d. 21. april

Indkaldelse og dagsorden er i disse dage på vej rundt i postkasserne til alle.

Bemærk: Generalforsamlingen holdes på Blommehegnet 7 kl. 19.00.

Dagsorden er som følger

  1. Valg af dirigent og stemmetællere
  2. Formandens beretning (vedlagt dagsordenen)
  3. Godkendelse af regnskab (vedlagt dagsordenen)
  4. Forslag fra bestyrelsen
    • Næste års budget og kontingent (vedlagt dagsordenen)
  5. Forslag fra medlemmerne
    • Dette punkt bortfalder hvis ingen forslag er kommet bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen
  6. Valg af formand
    • Per Bækgaard har været formand i sidste periode, men er ikke villig til atfortsætte som formand.
    • Søren Roland, som er valgt til bestyrelsen i endnu et år, er villig til at tage oversom formand for det næste år.
    • Grethe Pedersen (K4) er på valg som kasserer og er villig til genvalg for en to-årigperiode.
  7. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
    • Lars Bak Hansen (B4) og Per Bækgaard (B8) er på valg og er villige til genvalg for en to-årig periode.
    • De nuværende suppleanter Troels Mortensen (K14) og Hans Erik Pedersen (K6) er også på valg.
    • (Søren Roland (K12) er ikke på valg).
  8. Valg af revisor(er)
    • Bestyrelsen foreslår genvalg til Frank Clemen (B9).
  9. Eventuelt (forslag kan ikke sættes under afstemning)

Dagsorden kan også hentes som pdf fil herunder, incl. bilag og de opdaterede vedtægter for grundejerforeningen:

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Referat fra Generalforsamlingen 2014

Referat fra Vesterby Ejerlaug Generalforsamling April 2014 er tilgængeligt ved at følge linket.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Ekstraordinær generalforsamling 2014

Hermed indkaldes til ekstra ordinær generalforsamling

Torsdag den 24. april 2014 kl. 19.00

Ekstraordinær generalforsamling afholdes hos Jan Christensen, Kornelhegnet 8

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent
2. Valg af stemmetællere
3. Vedtægtsændringer
4. Eventuelt

På sidste års generalforsamling var der desværre ikke mødt tilstrækkeligt med medlemmer af foreningen op til at vi kunne stemme om og evt. vedtage de forelagte ændringer til vores vedtægter.

Derfor afholdes en ekstraordinær generalforsamling hvor ændringer af vores vedtægter kan vedtages med 2/3 flertal af dem der møder frem inkl. fuldmagter.

Hvis ændringerne vedtages skal de efterfølgende godkendes af kommunen.

Ovenstående er iht. vores vedtægter §7, stk. 13.

På bestyrelsens vegne
Jan Christensen

Hent denne indkaldelse som pdf fil her.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Generalforsamling 2014

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling

Tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00

Generalforsamlingen afholdes i DAB’s fælleslokale, Rosenhegnet 2

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent
2. Valg af stemmetællere
3. Formandens beretning
4. Fremlæggelse af regnskab 2013
5. Fremlæggelse af budget 2014 og 2015
6. Forslag fra medlemmerne – se note 1
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer – se note 2
8. Valg af revisor – se note 3
9. Foreningens hjemmeside – www.vesterbyejerlaug.dk
10. Nyt fra GF Torstorp
11. Eventuelt

Note 1: Forslag fra medlemmerne der ønskes drøftet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den fredag d. 4. april 2014.
Sendes eller afleveres til Jan Christensen (K8) – kornelhegnet08@gmail.com

Note 2: Formand Jan Christensen (K8) er på valg. Modtager genvalg.
Næstformand Søren Roland (K12) er på valg. Modtager genvalg.

Kasserer Grethe Pedersen (K4) er ikke på valg.
Bestyrelsesmedlem Lars Bak Hansen (B7) er ikke på valg.
Bestyrelsesmedlem Per Bækgaard (B8) er ikke på valg.

Suppleant Troels Mortensen (K14) er på valg og modtager genvalg.
Suppleant Hans Erik Pedersen (K6) er på valg og modtager genvalg.

Note 3: Frank Clemen (B9) har meldt sig som revisor. Bestyrelsen takker for dette og håber at Frank vil fortsætte i nogle år endnu.

Der vil, som det efterhånden er blevet en god tradition, blive serveret kolde drikke til mødet, så vel mødt.

På bestyrelsens vegne

Jan Christensen

Hent denne indkaldelse som pdf fil her.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Nyhedsbrev juni 2013

Så har den nye bestyrelse haft sit første møde og konstitueret sig som I kan se herunder:

Formand: Jan Christensen K8
Næstformand: Søren Roland K12
Kasserer: Grethe Pedersen K4
Medlem: Lars Bak Hansen B7
Medlem: Per Bækgaard B8
Suppleant: Troels Mortensen K14
Suppleant: Hans Erik Pedersen K6

Og vi har jo allerede taget fat på den første opgave med at svare SKAT på deres forslag om nye fradrag for forbedringer vedrørende grundværdien, som I hver især har modtaget brev om.
Der har jo været en lignende sag i Sønderby, hvor vi har en kopi af den afgørelse de fik i sin tid, så vi har noget at læne os op ad.
Men uanset resultatet af den endelige afgørelse, er det jo bedre end det vi har i dag, så det er jo glædeligt.
Vi har som aftalt svaret på vegne af os alle sammen og vores kommentarer er sendt til SKAT i dag.
Det nye fradrag SKAT har beregnet, mener vi er forkert på nogle punkter. Fradrag for vejanlæg og tilslutningsafgifter til el og varme bør ændres, og vi mener, at det samlede fradrag skal hæves fra ca. kr. 115.000 til ca. kr. 150 -165.000.
Vi må se hvad der sker fremadrettet, men vi skal nok holde Jer orienteret.

Posten som revisor er fortsat ubesat, så er der nogen der går rundt med en lille revisor i maven må I meget gerne melde Jer på banen.
Det kræver ikke meget arbejde. I princippet kun i forbindelse med aflæggelse af vores årsregnskab.
Og i år har vi kun udgifter til DONG og internt forbrug så det er til at overkomme.

Voldene er blevet beskåret på både Blommehegnet og Kornelhegnet og resultatet er blevet pænt synes vi. Endnu et tiltag der blev muligt grundet den nye serviceleder i Torstorp, Lars, som vi generelt synes gør et godt stykke arbejde.

Bestyrelsen havde jo til generalforsamlingen fremlagt forslag til ændringer af vores vedtægter, men grundet det ringe fremmøde kunne der ikke stemmes om disse ændringer. Vi vil derfor indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i løbet af efteråret så vi også kan få det på plads. Det er jo primært ændringer vedr. varmen der er tale om.

Datoen for betaling af det halvårlige kontingent er lige forfaldet og skulle nogen have glemt det kommer vores nye kasserer Grethe lige forbi og minder Jer om det. Næste betaling er den 1/12.

Vores kære nye nabo DISA har fået et køleanlæg installeret på taget som ind i mellem giver nogle mærkelige lyde fra sig. Peter B1 har en dialog i gang med dem om at få ændret det.

I marts blev det jo besluttet i Byrådet, at der skulle ske nogle støjdæmpende tiltag omkring Sydvej. Højere jordvold ved Sønderby, træhegn på toppen af volden ved Birkebakken, Vesterhegnet og en sluse på stien ved K12. Samtidig skulle hastighedensgrænsen sættes ned fra 80 km/t til 70 km/t.
Vi ved ikke hvor langt kommunen er med den praktiske planlægning og efterfølgende udførelse, men der skulle ske noget i indeværende år.

Og sidst vil vi blot ønske Jer en dejlig sommer – vi ses jo nok over hækken.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Generalforsamling

Husk generalforsamling torsdag D. 18 april kl. 19.00 i fælleshuset på Rosenhegnet.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Støjvolden langs vores bebyggelse

De grønne mænd i Torstorp grundejerforeningen holder de grønne områder i fin stand og dette gælder nu også det grønne område langs volden bag Blommehegnet og Kornelhegnet.

Området må derfor ikke benyttes til henkasning af haveaffald.
Det kan nemlig komme på tale at Torstorp GF fjerne det på vores regning.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

REFERAT Generalforsamling den 19. april 2012

Tåstrup, maj 2012.

REFERAT

Vedrørende ordinær Generalforsamling den 19. april 2012

I AB Vesterhegnets festlokale, Syrenhegnet 34, 2630 Taastrup

Ved generalforsamlingen var følgende parceller repræsenteret:
Blommehegnet (B) nr. 1, 2, 5, 6, 7, 8, 12.
Kornelhegnet (K) nr. 1, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 12, 14.
Ingen parceller var repræsenteret ved fuldmagt.

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent og referent
2. Valg af stemmetællere
3. Formandens beretning
4. Fremlæggelse af regnskab 2011
5. Fremlæggelse af budget 2012
6. Forslag fra medlemmerne
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af revisor
9. Eventuelt

Ad pkt. 1.

Dan Tolstrup (K5) blev valgt som dirigent.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet og derved lovlig og beslutningsdygtig jvf. vedtægterne. Ligeledes er mere end halvdelen af foreningens medlemmer dukket op, hvilket gør det muligt at lave vedtægtsændringer.

Peter Bertelsen (B1) blev valgt som referent.

Ad pkt. 2.

Som stemmetællere blev valgt Dan Tolstrup (K5) og Kent Kølvig (K9).

Ad pkt. 3.

Formanden Thomas Iversen (B5) gennemgik beretningen, og takkede Jan (K8) og Per (B8) for arbejdet med henholdsvis støjen fra Sydvej og opløsningen af Vesterby Varmelaug. Ligeledes benyttede formanden lejligheden for at sige tak til bestyrelsen for deres arbejde i det forgangene år og et specielt tak til Peter (B1) og Jesper (K1) for de mange timer de har brugt på at få lavet varmeregnskab, således at vi har fået penge udbetalt fra Vesterby Varmelaug allerede nu.

Skattesagen vedr. Ejendomsvurderingen er der ikke kommet svar på fra skattevæsenet, men sagen følges nøje af bestyrelsen.

Jan (K8) kunne fortælle at udvalget om Sydvej ligger i dialog med kommunen da man ikke helt stoler på de trafikmålinger der er lavet på det seneste på Sydvej.

Peter (B1) kom med en status på arbejdet i GF Torstorp og kunne fortælle at der er blevet ansat en ny formand for gartnerne, og udskiftet ydereligere en medarbejder så der nu for alvor bliver taget hånd om de grønne områder GF Torstorp har ansvaret for.

Thomas (B5) redegjorde for hullerne i vejen på Kornelhegnet og lovede at bestyrelsen vil sørge for at kontakte den entreprenør som Høje-Tåstrup Fjernvarme benytter for at reparere vejen efter hul i fjernvarmerøret, således at den anden skade også kan blive udbedret til en fornuftig pris.

Beretningen blev herefter godkendt af generalforsamlingen.

Ad pkt. 4.

Kasserer Peter Bertelsen (B1) fremlagde regnskabet for 2011 og forklarede de enkelte større poster i regnskabet.

Gennemgangen af regnskabet gav ikke anledning til videre spørgsmål eller bemærkninger fra forsamlingen.

Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

Ad pkt. 5.

Budget for 2012 blev gennemgået af Jesper Høffer (K1)

Største ændring er nu at vi har opsagt administrationsaftalen med Dan-Ejendomme og derfor er budgettet laver end sidste år. Gennemgangen af budgettet gav ikke anledning til spørgsmål eller bemærkninger fra forsamlingen.
Kontingent for 2012 er fastsat til 1.185 kr. pr. husstand, der opkræves d. 1/6 2012.

Dertil kommer kontingentet til GF Torstorp på i gennemsnit pr. husstand kr. 3.960,- der opkræves d. 1/6, 1/9, 1/12 og 1/3.

Budgettet blev godkendt af generalforsamlingen.

Ad pkt. 6.

Der var modtaget et forslag fra en enig bestyrelse om ændringer af foreningens vedtægter, da vi nu ikke længere er medlem af Vesterby Varmelaug da det er nedlagt. Jan (K8) havde påpeget enkelte steder som ikke var blevet rettet og generalforsamlingen blev enig om kun at behandle de ændringsforslag der ikke omhandlede Vesterby Varmelaug, da disse sidste ændringer ikke var blevet varslet tids nok. Ligeledes var det enighed om at forslag om ændring af § 7 stk. 10 udgik, da der var usikkerhed om formuleringen.

Thomas (B5) tilbød at udarbejdet nyt forslag til vedtægtsændringer inden næste generalforsamling.

På baggrund af ovenstående blev flg. vedtægtsændringer sendt til afstemning:

§ 7 stk. 2, ændres til:
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år mellem den 1. marts og den 1. maj.

Enstemmigt vedtaget.

§ 7 stk. 5, ændres til:
Generalforsamlingen og møder sammenkaldes af bestyrelsen.
Indkaldelse til den ordinære generalforsamling sker ved brev til hvert medlem (parcel)
med mindst 1 måneds varsel.
Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og angive tid og sted for afholdelsen. Formandsberetning, regnskab og forslag til budget for det kommende år samt evt. materiale vedrørende fremsendte forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være tilgængelig på foreningens hjemmeside eller fremsendes elektronisk til medlemmerne.

Enstemmigt vedtaget, dog med enighed om at ordet ”elektronisk” udgår sidst i sætningen.

§ 7 stk. 6, ændres til:
Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 14. dage før generalforsamlingen, vedlagt eventuelt materiale til rundsendelse.

Enstemmigt vedtaget.

Ad pkt. 7.

Jævnfør note 2 i indkaldelsen er følgende bestyrelsesmedlemmer på valg:
Jesper Høffer (K1) og kasserer/sekretær Peter Bertelsen (B1) modtager genvalg.

Næstformand Ahsen Hussain (KH2), modtager ikke genvalg og der er derfor en ledig plads i bestyrelsen.

Følgende yderligere kandidater stillede op: Søren Roland (K12) og Jan Christensen (K8)

Hvert medlem kunne afgive 3 stemmer i tilstødende lokale til de 2 stemmetæller og resultatet blev:
– Jan Christensen (K8) : 16 stemmer
– Jesper Høffer (K1): 14 stemmer
– Søren Roland (K12): 11 stemmer
– Peter Bertelsen (B1): 7 stemmer

Da Søren Roland (K12) nu er bestyrelsesmedlem er der 2 ledige suppleantposter.

Grethe Pedersen (K4) og Troels Mortensen (K14) blev valgt til suppleanter.

Den samlede bestyrelse ser nu ud som følgende:

Formand: Thomas Iversen (B5)
Kasserer: Jesper Høffer (K1)
Medlem: Lars Bak Hansen (B7)
Medlem: Jan Christensen (K8)
Medlem: Søren Roland (K12)
Suppleant: Grethe Pedersen (K4)
Suppleant: Troels Mortensen (K14)

Ad pkt. 8.

Peter Bertelsen (B1) blev valgt som revisor.

Ad pkt. 9.

Løst og fast blev rundet.
Husk at du altid kan komme i kontakt med bestyrelsen på bestyrelsen@vesterbyejerlaug.dk

Referater mv. kan ses på foreningens hjemmeside. https://vesterbyejerlaug.dk/

Dirigenten takkede for god ro og orden og hævede mødet.

På bestyrelsens vegne, som referent

Peter Bertelsen
Blommehegnet 1

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Forår i Vesterby Ejerlaug

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar